Det er nu præcis et år siden, at Danmark mistede en af sine mest farverige og karismatiske personligheder, da Susanne Staun, bedst kendt som landets ukronede glitterdronning, gik bort. Hendes død efterlod et tomrum i den danske kulturverden, som mange stadig føler dybt, men nu får vi endelig muligheden for at komme helt tæt på det menneske, der gemte sig bag de glitrende facader og de skarpe holdninger. En ny, gribende dokumentar på TV 2 kaster lys over hendes ekstraordinære liv, og det er en fortælling, der både rører, provokerer og inspirerer på samme tid.
Dokumentaren er ikke blot et tilbageblik på hendes karriere, men en intim rejse ind i Susanne Stauns private univers, hvor sårbarheden og styrken gik hånd i hånd. Atmosfæren i de optagelser, der nu ser dagens lys, er ladet med en melankolsk skønhed, som minder os om hendes unikke evne til at sætte kulør på hverdagen, selv når tingene var sværest. Gennem hidtil usete klip og ærlige interviews med de mennesker, der stod hende nærmest, tegnes et billede af en kvinde, der aldrig var bange for at gå sine egne veje eller tale magten midt imod med en elegance, som kun hun besad.
Det er en produktion, der har været længe undervejs, og som er skabt med en enorm respekt for hendes eftermæle. Seerne bliver ført gennem de forskellige faser af hendes liv – fra de tidlige år, hvor hun lagde grundstenen til sin offentlige profil, til de sidste svære måneder, hvor hun stadig formåede at bevare sit vid og sin gnist. Det er umuligt ikke at blive berørt, når man ser hendes dedikation til kunsten og den måde, hun formåede at transformere smerten til noget smukt og betydningsfuldt for andre.
Hvert minut af dokumentaren føles som en kærlig hilsen til en person, der forstod værdien af at leve livet fuldt ud. Der er scener, hvor man næsten kan mærke hendes tilstedeværelse i rummet, og hendes stemme skinner igennem med den autoritet og varme, som gjorde hende så elsket af danskerne. Det er en fortælling om overlevelse, om kærlighed til det æstetiske og om det mod, det kræver at være sig selv 100 procent i en verden, der ofte kræver tilpasning.
Selvom Susanne Staun ikke længere fysisk er iblandt os, lever hendes ånd videre gennem dette værk, som formår at indfange essensen af, hvem hun var. For alle dem, der fulgte hende trofast gennem årene, er dokumentaren den perfekte afslutning på et kapitel og en mulighed for at sige et sidste, ordentligt farvel. Det er smukt, det er barskt, og det er præcis så glitrende, som hun selv ville have ønsket det. Man sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed over at have fået lov til at kigge ind bag gardinet hos en af vores tids mest markante kvinder.
